Den nye iPhone 8+ er i en klasse for sig

Vores smartphones bliver mere og mere avancerede og højteknologiske. Hvert år skubber producenter af diverse smartphones grænserne for hvad det er muligt at putte ind i en mobiltelefon. Da telefonen først blev opfundet var der ingen der havde troet at det en dag ville være muligt at tage den med sig rundt og opbevare den i ens lomme. Der var heller ikke nogen der kunne have forudset af det på et tidspunkt ville være muligt at udstyre telefonen med billed- og kamera, internetforbindelse, lommelygte og musikafspiller. Dengang lød disse ideer som vilde fantasiforestillinger, men som bekendt viste det sig at teknologien var i stand til meget mere end de fleste troede.
For blot et par år siden tænkte mange at det var umuligt at en mobiltelefon en dag skulle have mulighed for at rumme et kamera der er i stand til at optage videoer i 4K med 60 billeder i sekundet, eller at kunne oplades trådløst uden brug af kabel, men også her viser det sig at teknologien er overgået vores forestillingsevne. Den nye iPhone 8+ har et af de mest avancerede smartphonekameraer set til dato, mulighed for trådløs opladning og mange flere funktioner.

Hvordan adskiller iPhone 8+ sig fra andre smartphones?

IPhone 8+ blev annonceret i september, og der er mange gode grunde til at flere eksperter har udtalt at Apples nye iPhone er et af årets største nyheder når det kommer til den teknologiske verden. Den nye iPhone 8+ er spækket med nye smarte funktioner og features som aldrig før er set kombineret i en enkelt smartphone, og det er blandt andet dette der gør at iPhone 8+ virkelig er i en klasse for sig selv når det kommer til smartphones. Et af de områder hvor iPhone 8+ for alvor skiller sig ud fra de andre smartphones på markedet er i forhold til dens kamera.
Bagsidekameraet i iPhone 8+ er det mest avancerede kamera set i en smartphone til dato af flere årsager. Her er tale om et dobbeltkamera – smartphonen er udstyret med både et vidvinkel- og et teleobjektivkamera, og begge disse kameraer er naturligvis designet med både stærk optisk og digital zoom. Kameraet fungerer også med AR (augmented reality), hvilket åbner op for en hel ny verden af spændende muligheder. Andre highlights ved den nye iPhone 8+ er muligheden for trådløs opladning, en bedre skærm med højere opløsning, en ny og hurtig processor med en bedre ydeevne samt at den er afvisende over for både vand og støv.